WellB styrker det sociale sammenhold hos ProDomus
Ved at bruge WellB’s aktivitetsplatform, får de ansatte hos ProDomus dækket størstedelen af deres sociale behov – både fysisk, mentalt og socialt.

Hos den danske interesseorganisation for ejere af udlejningsejendomme og ejer- og andelsboligforeninger, ProDomus, er det ekstremt vigtigt, at der er et stærkt sammenhold i virksomheden. De var derfor på udkig efter sociale alternativer til julefrokosten, så medarbejderne indbyrdes kan skabe nogle andre relationer, end blot dem, de har omkring arbejdet.
I søgningen på mulige løsninger, der kunne hjælpe dem med at realisere deres mål om at styrke det sociale sammenhold besluttede ProDomus, at de skulle benytte WellB’s aktivitetsplatform – og lige siden starten, har de ansatte været super begejstrede for den store fleksibilitet platformen giver samt de mange forskellige aktiviteter, man frit kan vælge mellem.
“Vi synes, at et alternativ, som det WellB har – hvor man både har mulighed for at tage ud til noget fysisk aktivitet, eller noget mental aktivitet, eller bare dét, at det er sociale sammenhæng i forbindelse med foredrag eller andet – er et super godt koncept, og det gør, at alle kan være med,” fortæller direktør i ProDomus, Britta Jespersgaard og tilføjer:
“Det er meget vigtigt for mig, at det er et frivilligt tilbud til mine medarbejdere og at der ikke er nogen tvang omkring det, men jeg synes signalværdien i det handler om både det mentale og fysiske er rigtig, rigtig vigtig.”
Bedre trivsel og sundhed
Hovedformålet med WellB’s platform er, at den skal være med til fremme det gode arbejdsmiljø og den sunde arbejdsplads. Netop disse budskaber var vigtige for Britta Jespersgaard. Med integrationen af WellB, ønskede hun nemlig at signalere, at ProDomus er en virksomhed, hvor man går op i, hvordan sine kolleger har det.
“Det handler ikke kun om at have en arbejdsplads, men vi skal også være interesseret i hinanden. Vi mærker selvfølgelig efter, om vi rent faktisk bruger det, og om det styrker arbejdsglæden og arbejdsmiljøet. Det synes jeg helt sikkert, at det har gjort,” siger Britta Jespersgaard.
Hun har heller ikke en finger at sætte på samarbejdet med WellB, som under hele forløbet har fungeret optimalt:
“Vi har et fantastisk samarbejde. Både med Søren Dige, men også med hans medarbejdere, som vi har haft fornøjelsen af i forbindelse med nogle teambuildingarrangementer. Vi synes, at det er et utroligt seriøst firma, som er rigtig dygtige til at finde os, der hvor vi er.“
Ønsker du at blive klogere på, hvordan WellB kan være med til at fremme det gode arbejdsmiljø i din virksomhed, så kan du læse mere om dem her.
Udgivelsesdato: 12.09.2023
Relaterede løsninger
Bedre trivsel og sundhed
WellBs platform udbydes gennem din virksomhed og er med til at fremme det gode arbejdsmiljø og den sunde arbejdsplads.