Salary gør lønnen mere spiselig hos OLIOLI
Lige siden OLIOLI tog beslutningen om at udskifte deres forældede lønsystem med Salarys moderne løsning, har de oplevet større effektivitet og tilfredshed.
I 2017 blev drømmen om at etablere en póke bar i København en realitet for de to grundlæggere, Frederik og Nicolai. Med en vision om at skabe glæde mellem mad og mennesker skabte de OLIOLI, som i øjeblikket tæller 11 butikker spredt ud over Danmark. Disse butikker beskæftiger omkring 200 medarbejdere, der alle serverer velsmagende poké bowls af høj kvalitet.
Herunder fortæller Head of People and Culture i OLIOLI, Mathilde Havaleska Lyhne, om hvorfor restaurantkæden valgte at skifte lønsystem samt hvorfor valget faldt på netop Salary.
Hvorfor skiftede I lønsystem?
Årsagen til at vi skiftede lønsystem var fordi jeg mente, at vores tidligere system var forældet, og vi havde brug for at få et lønsystem med en langt højere grad af automatisering, så vi kan bruge mindre tid på administrativt arbejde.
Hvorfor faldt valget på Salary?
Vi besluttede os for at vælge Salarys lønsystem på grund af, at det er et virkeligt intuitivt program, der er utroligt brugervenligt og let at navigere i. Det gjorde også at vi fik mulighed for at kunne integrere vores lønsystem, vagtplansystem og regnskabssystem, så det hele kunne spille sammen.
Hvordan var det at skifte til Salarys lønsystem?
Det viste sig at være overraskende nemt at skifte til Salary. Jeg havde lidt bekymringer, da vi besluttede os for at skifte lønsystem, da det er afgørende, at lønadministrationen fungerer problemfrit. Heldigvis forløb skiftet meget nemt, og vi blev taget rigtig godt hånd om hele vejen, og bliver det stadig, hvis der opstår problemer.
Hvilken forskel gør Salary for jer?
Salary har gjort en markant forskel for os ved at muliggøre flere integrationer. Det er nu fuldt integreret med vores vagtplansystem og regnskabssystem. Dette betyder, at vi med blot et enkelt klik kan importere timerne for alle vores timelønnede medarbejdere direkte til Salary. Det er virkelig smart og effektivt.
Hvad er det bedste ved Salary?
Det bedste ved Salary er nok den meget intuitive brugerflade. Det er ekstremt let at navigere i, og så har det også et rigtig godt ferieoverblik, som var en del mere komplekst i vores gamle lønsystem.
Jeg kan klart anbefale andre at bruge Salarys lønsystem. Det har fungeret utrolig godt for os, og deres supportteam har været ekstremt hjælpsomme med at tilpasse nogle lidt specielle features som vi ønskede, og det synes jeg bare er helt vildt fedt.
Bliv klogere på hvordan Salary kan gøre lønnen mere spiselig for din virksomhed her.
Udgivelsesdato: 14.03.2024
Relaterede løsninger
Et lønsystem alle kan forstå
Salary er et komplet lønsystem til dig, der ønsker høj brugervenlighed, fuld automatisering, og de bedste integrationer.