HR og medarbejdere

Sådan vinder du kampen om talenterne i 2026

I en tid, hvor teknologien udvikler sig hurtigt, er det stadig mennesker, der gør forskellen. For små og mellemstore virksomheder bliver fleksibilitet, trivsel og en stærk kultur afgørende for at tiltrække og fastholde de rette medarbejdere.

Sådan vinder du kampen om talenterne

Mens teknologien udvikler sig med hastige skridt, er mennesker fortsat den vigtigste ressource. For SMV'er kan 2026 meget vel blive året, hvor kampen om kvalificeret arbejdskraft for alvor spidser til. De virksomheder, der formår at skabe attraktive, fleksible og meningsfulde arbejdspladser, vil stå stærkest.

I takt med at arbejdsmarkedet forandrer sig, og balancen mellem arbejdsliv og privatliv får stadig større betydning, bliver fleksibilitet en afgørende faktor for både medarbejdere og arbejdsgivere. En ny undersøgelse, udarbejdet af analysebureauet Verian for If Insurance, bekræfter netop denne tendens. Resultaterne viser, at fleksibelt arbejde er den absolut vigtigste faktor for danskerne, når de vurderer en arbejdsgiver. Hele 58 procent nævner fleksibilitet som det vigtigste – mod blot 33 procent, der fremhæver høj løn.

Fleksibilitet og trivsel er nøglen til at tiltrække og fastholde talent

Fjernarbejde, fleksible arbejdstider og en sund balance mellem arbejdsliv og fritid udgør i dag ikke blot et ønske, men et væsentligt konkurrenceparameter, som SMV’er med fordel kan udnytte. En kultur, der bygger på tillid frem for kontrol og værdsætter resultater frem for tilstedeværelse, tiltrækker både nye talenter og styrker loyaliteten hos de eksisterende medarbejdere.

Fleksibilitet handler ikke kun om arbejdstid og sted – det handler i lige så høj grad om trivsel. Når medarbejdere kan arbejde på måder, der passer til deres liv og behov, styrkes både engagement og mental sundhed. Netop sundhed og mental trivsel fylder meget i danskernes vurdering af en attraktiv arbejdsplads. Ifølge undersøgelsen peger 52 procent på dette som en af de mest betydningsfulde faktorer, når de vurderer en arbejdsgiver. Det betyder også, at virksomhedskulturen er blevet et afgørende konkurrenceparameter: Tydelig ledelse, klare værdier og et stærkt fællesskab binder organisationen sammen – også i en hybrid hverdag. Arbejdspladser, der skaber mening, tillid og psykologisk tryghed, står stærkest og tiltrækker medarbejdere, der søger balance og langvarig trivsel.

Få hjælp via kompasbank navigator

Med kompasbank navigator får du adgang til løsninger, der kan hjælpe dig med både at tiltrække de rette medarbejdere og styrke kulturen på din arbejdsplads.

Rekruttering

Partnere som Academic Work, HR-ON og Progreso kan hjælpe dig med at finde og tiltrække kandidater, der matcher virksomhedens værdier og formål – ikke kun fagligt, men også kulturelt og menneskeligt.

Kultur og arbejdsmiljø

Hvis du vil udvikle en sund kultur og styrke miljøet på arbejdspladsen, kan løsninger som Howdy, Pleaz og WellB hjælpe med at skabe bedre trivsel, sundhed og fællesskab i hverdagen. Det styrker engagementet, fastholder nøglemedarbejdere og gør din virksomhed mere attraktiv i kampen om de bedste talenter.

Udgivelsesdato: 24.11.2025

Relaterede løsninger

Udforsk AW finder fremtidens talenter gennem evidens
Academic Work

AW finder fremtidens talenter gennem evidens

Academic Work er et konsulenthus med ekspertise i vikar- og rekrutteringsløsninger. Gennem evidensbaseret rekruttering sikrer de en inkluderende proces, der fremmer mangfoldighed, og at den bedste kandidat får rollen. Alle får chancen for at vokse, både kandidat og virksomhed, uanset baggrund.

Academic Work logo

Udforsk Få overblik over rekruttering og HR
HR-ONFå 10% rabat

Få overblik over rekruttering og HR

HR-ON er der, hvor du samler alt fra rekruttering til HR. Strømlin og automatiser alle processer i HR.

HR-ON | navigator

Udforsk Erfarent konsulenthus i ledelse og rekruttering
Progreso

Erfarent konsulenthus i ledelse og rekruttering

Progreso er et erfarent konsulenthus med kompetencer inden for ledelse og rekruttering og et fælles værdisæt. Hos Progreso er kunden i centrum og de anser deres kunder mere som samarbejdspartnere end som kunder.

Progreso | navigator