Ny bogføringslov: Nu skal din bogføring være digital
Den 01/07-2024 træder en ny bogføringslov i kraft, som har indflydelse på størstedelen af landets virksomheder. Formålet med loven er at mindske mængden af fejl og snyd ved indberetning af regnskaber, moms- og skatteangivelser.
Om blot en måned bliver det lovpligtigt for de fleste danske virksomheder at bogføre digitalt. Den 1. juli 2024 indtræder der nemlig en ny lov til digital bogføring. Det betyder, at hvis du i dag fører dit regnskab i Excel og er vant til fysiske bilag, mapper og ringbind, så skal du med stor sandsynlighed skifte til et digitalt bogføringssystem om kort tid.
Men hvad indebærer den nye lov helt præcist, hvilke virksomheder bliver berørt, og hvordan kan din virksomhed forberede sig bedst muligt? Her giver vi dig en oversigt over de vigtigste aspekter i bogføringsloven og gode råd til forberedelse.
Hvad omfatter den nye bogføringslov?
Der er flere årsager til, at digitalisering af bogføring snart kommer til at blive et lovkrav for danske erhvervsdrivende. For det første handler det om at reducere snyd og fejl i forbindelse med moms, skat og regnskab. Dertil kommer kravet også som en konsekvens af regeringens ønske om at gøre hverdagen lettere for dem, der håndterer bogføringen. Lovgivningen sigter derfor også mod at skabe tidsbesparelser i administrationen og gøre arbejdsgangene mere effektive ved at digitalisere dem.
Ifølge den nye bogføringslov skal du fremover anvende et digitalt bogføringssystem til at lave dit regnskab og opbevare specifikke bilag. Helt konkret betyder den kommende lov, at du skal sikre, at din virksomheds:
Transaktioner bogføres i et digitalt bogføringssystem.
Købs- og salgsfakturaer opbevares i et digitalt bogføringssystem.
Fremadrettet skal din bogføring altså udføres elektronisk, og alle bilag, fakturaer osv. skal opbevares digitalt. Derudover skal der løbende laves sikkerhedskopier af dit regnskabsmateriale, som skal opbevares i systemet mindst fem år.
Ved at anvende et digitalt bogføringssystem vil mange af de processer, der er forbundet med bogføring og rapportering til myndighederne, blive automatiseret. Dette kan være med til at frigive ressourcer, så du har mere tid til at fokusere på kerneforretningen i din virksomhed.
Hvem bliver berørt af det kommende lovkrav?
Når den nye bogføringslov træder i kraft d. 01/07-2024, kommer det til at have indflydelse på de fleste danske virksomheder. Hvis du driver en virksomhed i Danmark, der skal udarbejde en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, vil du være forpligtet til at bruge et digitalt bogføringssystem, uanset virksomhedens størrelse. Det er kun hvis din virksomhed eller forenings nettoomsætning ikke har oversteget 300.000 kr. de seneste to år i træk, at du ikke bliver omfattet af lovændringen.
Ifølge bogføringsloven kan du som virksomhed selv vælge dit kommende bogføringssystem, hvilket giver dig mulighed for at vælge en løsning, der passer til netop din virksomheds behov og situation. Du kan vælge mellem to forskellige digitale bogføringssystemer:
Et standardsystem, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen, og som derfor lever op til alle kravene i den nye lov.
Et ikke-registreret system, oftest et specialdesignet system, som er skræddersyet til de specifikke forhold i den enkelte virksomhed. Hvis du beslutter dig for at anvende et system, der ikke er godkendt, skal du være opmærksom på, at det er dit ansvar at sikre, at systemet overholder lovgivningen.
Du kan se Erhvervsstyrelsens liste over godkendte bogføringssystemer her.
Få adgang til flere digitale bogføringssystemer på navigator
Hvis du endnu ikke har fået implementeret et digitalt bogføringssystem, eller hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit nuværende system lever op til loven, er der heldigvis hjælp at hente på kompasbank navigator. Her kan du nemlig få adgang til flere forskellige digitale regnskabsløsninger som fx Dinero, e-conomic, Billy og Zenegy Numbers, der alle lever op til kravene i den nye bogføringslov.
Dinero
Dinero er et regnskabsprogram til små og mellemstore virksomheder, og kan bruges i alle brancher. De har gjort bogføring nemt og hurtigt, så du i stedet kan fokusere på det, der er vigtigt i din virksomhed. Det virker også på mobilen, så du altid har dit regnskab og det økonomiske overblik lige ved hånden. Som bruger på kompasbank navigator, får du 50% rabat på et Dinero Pro abonnement det første år.
e-conomic
e-conomic er danskernes foretrukne regnskabsprogram. De tilbyder markedets mest fleksible administrations- og regnskabsløsning med alle de funktioner, du har brug for, så du nemt kan bogføre og fakturere. Hvis du har oprettet en profil på navigator, får du de første 14 dage gratis hos e-conomic. Derudover har du mulighed for at skræddersy e-conomic præcis til din virksomheds behov og branche med mere end 200 forskellige tillægsmoduler samt integrationer. Du kan fx tilføje moduler med bankintegrationer og automatisk bilagshåndtering.
Billy
Billy er designet til selvstændige samt små og mellemstore virksomheder. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Derudover kan du også udbetale løn til dig og dine medarbejdere og få det bogført automatisk via et integreret lønsystem. Få 50% rabat hos Billy det første år, hvis du har en profil på navigator.
Zenegy Numbers
Zenegy Numbers er pakket med smarte funktioner, der gør din bogføring og regnskab mere smidig og sikrer, at du kan bruge tiden på din forretning. Forbind din bankkonto med systemet og oplev, hvor let bogføring kan være. Uanset udgiftstypen – fra firmaets betalingskort til dine kvitteringer – sørger Zenegy numbers’ automatiserede bogføringsfunktion for at registrere hver eneste transaktion.
Få mere information om alle bogføringssystemerne her.
Udgivelsesdato: 28.05.2024
Relaterede løsninger
Gør regnskab og bogføring lettere
Med Dinero kan du fokusere på virksomhedens kerneprodukt. Send din første faktura på under to minutter, og spar penge på en revisor og bogholder. De har gjort regnskab og bogføring markant lettere for dig.
En komplet regnskabsløsning
e-conomic er danskernes foretrukne regnskabsprogram. Med e-conomic får du markedets mest fleksible, online løsning, som du kan skræddersy med præcis de tillægsmoduler og integrationer, din virksomhed har brug for.
Let og intuitivt regnskabsprogram
Billy er skræddersyet til selvstændige samt små og mellemstore virksomheder. Send professionelle fakturaer, bogfør regninger og afregn moms med få klik.