Administration

Let din lønadministration

Hvordan vælger du den rette løsning til at udbetale løn i din virksomhed, så setuppet passer til jeres behov, vækstambitioner og temperament?

Lønadministration | Digitalt Lønsystem | Løn | navigator

Der er mange både traditionelle og nye aktører på markedet for lønsystemer. Kunsten er at vælge det rette setup, der matcher lige præcis din virksomheds behov, så du giver både dig selv og medarbejderne tryghed for en korrekt lønudbetaling og samtidig kan spare penge, tid og bekymringer.

Det skal du overveje

  • Det rette setup. Har du allerede et lønsystem, og er du tilfreds med pris, funktioner og brugervenlighed?

  • Outsourcing. Hvor stor en del af lønadministrationen ønsker du at outsource til en ekstern partner?

  • Support. Hvor meget personlig support har du brug for, herunder i forbindelse med den månedlige lønudbetaling eller i forbindelse med komplekse overenskomster?

Hvis man har prøvet at have et job, har man givetvis også oplevet at lade blikke vandre ned over en lønseddel uden helt at forstå de mange tal og poster og uden nødvendigvis at være sikker på, at det hele rent faktisk stemmer. Det forventer man med rette, at arbejdsgiveren har styr på.

For arbejdsgivere kan medarbejdernes løn også være lidt af en administrativ mundfuld. For udover at skulle beregne og udbetale selve lønnen til de ansatte ved månedens udgang, skal der også indberettes og indbetales til Skat, ATP, pension og feriepenge. Fejl skal kunne rettes, der kan være hensyn til overenskomstforhold, og måske skal lønsedlen laves på flere sprog.

Men alle processerne kan i dag automatiseres i overskuelige og intuitive online lønsystemer, som i udgangspunktet kun kræver ganske få klik, og hvor der er adgang til pålidelig support, når det brænder på. Systemerne behøver ikke koste en formue, og der er rigtig mange muligheder for at integrere lønudbetalingen med de andre systemer, du bruger i hverdagen. Fx til tidsregistrering, regnskab, HR eller jura.

Med det rette setup kan lønstyring derfor i mange tilfælde klares uden besvær og bekymringer og uden hjælp fra en bogholder. På den måde kan I optimere driften, spare tid, ruste jer til fremtidig vækst og sikre, at medarbejderne får en digital lønseddel, der giver dem godt overblik og en tryghed for, at udbetalingen er korrekt.

Kunsten er at finde den udbyder, der passer til din virksomheds behov og ønsker - og giver mulighed for at skalere. Det skal være en platform, hvor funktionerne hverken er for skrabede eller unødigt mange, hvor du får den service og support, du har brug for, og hvor du enten alene eller med hjælp fra udbyderen kan lave et setup, der er så automatiseret og integreret med andre systemer, som du gerne vil have det.

50 % har oplevet at finde fejl på deres lønseddel

Kilde: Epinion for Fagbevægelsens Hovedorganisation (2021)

Hvem kan hjælpe dig?

Der findes i dag en lang række udbydere af mere eller mindre komplette lønsystemer, som er nemme at gå til og giver mulighed for at automatisere langt det meste af arbejdet. Det gælder for eksempel Dataløn, Danløn, Visma, Zenegy og Salary.

De fleste fungerer typisk i en balance mellem et gratis eller billigt månedligt abonnement og en pris pr. lønseddel, og ligesom med så mange andre service-koncepter er udgangspunktet en standardversion med mulighed for at tilkøbe flere funktioner. F.eks. support og integration med andre systemer.

Nogle af lønsystemerne henvender sig primært til virksomheder af en vis størrelse, som Epos og Lessor, mens andre bryster sig af at være skræddersyet til alt fra enkeltmandsvirksomheder til koncerner.

Hvis du slet ikke ønsker at skulle bekymre dig om udbetaling og administration af løn, tilbyder særligt de mere traditionelle udbydere af lønsystemer, som Dataløn og Danløn, at lade deres specialister klare al lønadministration. Prisen beregnes typisk pr. lønseddel, så du har snor i, hvad du betaler for.

Læs mere

Udgivelsesdato: 05.07.2022

Relaterede løsninger

Udforsk Effektivt og digitalt lønsystem
Zenegy Payroll

Effektivt og digitalt lønsystem

Zenegy Payroll – den ultimative løsning til effektiv og enkel lønadministration. Med stor brugervenlighed og unikt design sætter deres innovative digitale lønsystem nye standarder for lønsystemer. Oplev selv forskellen.

Zenegy Payroll  | navigator

Udforsk Et lønsystem alle kan forstå
SalaryFå 50% rabat

Et lønsystem alle kan forstå

Salary er et komplet lønsystem til dig, der ønsker høj brugervenlighed, fuld automatisering, og de bedste integrationer.

Salary | navigator