Bogføring og regnskabPartner case

Digital transformation i Dragør Kommune med Kaunt

I 2019 begyndte Dragør Kommune sin digitale transformation med Kaunt, der håndterede deres leverandørfakturaer. Kaunts løsning, der er baseret på en avanceret udnyttelse af kunstig intelligens, passede perfekt til Dragør kommunes behov - og hjalp dem med at blive mere digitale og frigøre mere af deres tid og ressourcer.

Kaunt Kundecase | navigator

I Dragør kommune fik den daværende økonomidirektør Morten Højberg Vestergaard sammen med den nye økonomichef Bjarne Schultz Jensen og resten af deres team en god idé. Sammen besluttede dig sig for at undersøge, om ny teknologi, såsom kunstig intelligens, kunne være løsningen på en række af deres udfordringer. Teamet igangsatte en undersøgelse af forskellige leverandører af automatisk bogføring. Efter grundigt at have undersøgt markedet for mulige løsninger, endte valget på Kaunt. Siden da har Kaunt været ansvarlig for automatisk fakturahåndtering i dele af kommunes processer.

Den rette løsning

Katrine Wulf Jensen, økonomikonsulent i Dragør kommune, fortæller:

“Den digitale rejse er en omfattende rejse at begive sig ud på, og det har naturligvis krævet en vis grad af konfigurering fra vores side at blive klar til at udnytte Kaunts fulde potentiale. For mig er det stadig nyt, men Kaunts brugerflade er i sig selv både nem at få fat i og ekstremt brugervenlig."

I 2020 begyndte Dragør Kommune at se positive resultater gennem deres samarbejde med Kaunt. I øjeblikket får dagtilbudssektoren mest ud af den digitale omstilling, kommunen oplever. Implementeringen af automatisk bogføring har givet dagstilbudschefen i Køjevænget mere energi, mere tid til at fokusere på sine øvrige ansvarsområder og i det hele taget bedre styr på de økonomiske funktioner.

Jette Rohardt Sommer, leder af Køjevænget, fortæller også positivt om sin oplevelse med Kaunt:

“Først og fremmest sparer du en masse dyrebar tid med systemet. Midt i travle perioder har jeg ofte glemt, hvor meget tid jeg ville bruge på at fremskaffe de korrekte bookingnumre. Samtidig får jeg en behagelig fornemmelse af at gå på min computer for at betale regningerne, da der nu kun er et par bilag, som jeg skal tage mig af, mens jeg tidligere ville se det som en uoverskuelig opgave.”

Dragør Kommune forstår nu, at kunstig intelligens, som Kaunt, ikke er svært at arbejde med. Tværtimod er det et konkret værktøj, som kan føre til reducerede udgifter samt skabe bedre arbejdsvilkår for de ansatte i kommunen.

“Vi er mere end overbeviste om, at løsningen fra Kaunt kan føre til udgiftsbesparelser i vores kommune, så snart det bliver en del af vores daglige drift. Generelt ser vi store muligheder i fremtiden for at øge effektiviteten gennem teknologi. Kaunt er blot det første skridt på en længere, mere omfattende teknologisk rejse for os”, fortæller økonomidirektør i Dragør Kommune Bjarne Schultz Jensen.

Book en demo hos Kaunt lige her.

Udgivelsesdato: 16.11.2022

Relaterede løsninger

Udforsk Automatisk bogføring
Kaunt

Automatisk bogføring

Kaunt er automatisk postering og bogføring af fakturaer. Ingen regler eller manuel vedligeholdelse, baseret på 100% ren AI.

Kaunt | navigator